item5
item5

Måske var det min onkels gamle Petri kamera der tændte drømmen. Måske var det de mørke vintermorgener der gav plads til at drømme. Men mest af alt var det måske monotonien i at gå den samme rute i det samme våde regntøj til de samme mørke huse hver morgen - kun forsiderne på de friske aviser ændrede sig og mest af alt billederne!

Dér på hjørnet af Heimdalsvej og Baldersvej i hjembyen Hjørring blev jeg hver morgen ført bort til Afghanistans bjerge, på besøg i guerillaernes Guatemala, med Margrethe til Grønland eller blot inviteret med på de bonede gulve på Marselisborg. Balkan, Afrika, nye verdener åbnede sig, tragedier udspillede sig og rumfærger eksploderede på forsiden foran mig.

Drømmen blev til et mål - og seks vintre senere pakkede jeg kameraet, steg på flyet på den første af mange reportagerejser i udlandet som fotograf på Morgenavisen Jyllands-posten.

Siden er målene justeret - at møde folk og opleve deres hverdag - og selvom jeg indtil nu har arbejdet i 30 lande er det blevet klart, at man ikke behøver rejse for at møde spændende mennesker.

I dag er jeg freelance fotograf, arbejder for en bred vifte af spændende kunder, som alle har det til fælles, at de prioriterer gode historier i flotte billeder.

Billeder der kan tage læsere med på nye rejser ud i verden eller ind i os selv.

item5
item5

Jesper Voldgaard, fotograf, århus, midtjylland, østjylland, randers, fotojournalist, pressefotograf, reportage, sportsfoto, fotograf midtjylland, fotograf århus, Fotograf, fotografering, fotograf randers, fotograf silkeborg, fotograf viborg, fotograf bjerringbro, fotograf hobro, fotograf tirstrup, fotograf favrskov, fotograf faurskov, fotograf skanderborg, fotograf horsens, fotograf nordjylland, fotograf midtjylland, fotograf randers, fotograf mariager pressefotograf århus, pressefotograf silkeborg

ukflag Billede1 ALBA4660a mailikon